• Hvad siger kommunerne, regionerne og patienterne til sundhedsudspillet?
    Sep 19 2024

    Regeringen har præsenteret sit udspil til en ny sundhedsstruktur. Det blev ikke en af de tre modeller, som Sundhedsstrukturkommissionen har foreslået, men en helt fjerde model, som bl.a. indeholder et særligt fokus på den nære sundhed. I dette afsnit af Kort Fortalt, reagerer KL, regionerne og Danske Patienter.

    Medvirkende: Sisse Marie Welling (SF), formand for KLs Sundheds- og Ældreudvalg. Mads Duedahl (V), næstformand i Danske Regioner. Morten Freil, direktør for Danske Patienter.

    Show More Show Less
    17 mins
  • Det er vigtigt for regeringen at stå stærkt i kommunerne
    Sep 12 2024

    - Hvis det går dårligt for et parti landspolitisk, så vil det ofte også gå dårligt kommunalt, siger kommunalpolitisk ekspert Roger Buch i Kort Fortalt.

    SVM-regeringen har nu levet i to år og med kun et år til KV25 giver Roger Buch i dette afsnit en midtvejsevaluering og svarer på, hvilken indflydelse midterregeringens udfordringer og dårlige sager kan forventes at få på resultatet ved næste års kommunalvalg.

    Kan midterregeringen få betydning for hvilke partier der får borgmesterposterne? Skal Venstre være bekymret for at miste kommunal indflydelse til nye, mindre partier? Er Socialdemokratiets forsøg på at afskaffe regel mod dobbeltmandater et udtryk for desperation? Og kan Moderaterne opnå den indflydelse partiet ønsker, når dets medlemmer stiller op til kommunalvalget for første gang?

    Medvirkende: Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved DMJX.

    Show More Show Less
    14 mins
  • Formand: "Det er et slag mod lokaldemokratiet"
    Sep 5 2024

    Regeringen skal spare 1.000 statslige årsværk og i denne uge præsenterede den sit sparekatalog over, hvad der skal skæres fra de enkelte ministerier.

    Heriblandt foreslår regeringen at fjerne driftstilskuddet til Danske Ældreråd. Det vil dog, ifølge foreningens formand, få den konsekvens, at Danske Ældreråd vil lukke sammen med de 98 lokale ældreråd i kommunerne.

    I dette afsnit kan du høre Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd, og Helle Hygum Espersen, chefanalytiker ved Vive, give deres vurderinger af konsekvenserne ved en afskaffelse af ældrerådenes driftstilskud.

    Medvirkende: Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd. Helle Hygum Espersen, chefanalytiker ved Vive.

    Show More Show Less
    11 mins
  • Historisk økonomiaftale? Knap så historiske budgetter
    Aug 29 2024

    Projektchef ved Vive (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) Niels Jørgen Mau Pedersen har ikke meget til overs for regeringens flotte beskrivelser såsom "historisk" og "et sporskifte" om økonomiaftalen for 2025.

    Han vurderer til Kort Fortalt, at realiteten ikke vil være historisk ude i kommunerne, hvor bl.a. løftet af servicerammen på 3,4 mia. ikke vil kunne mærkes i den grad man måske kunne forvente. Dertil skal man tillægge kommunernes kommende budgetter og økonomiaftalen, at det er valgår.

    Borgmester i Ringkøbing-Skjern, Hans Østergaard (V), mener heller ikke at økonomiaftalen er historisk. Hans kommune har som den første forhandlet budget for 2025 på plads. Her er der tale om "en jævn aftale" uden de store armbevægelser.

    Medvirkende: Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef ved Vive. Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern.

    Show More Show Less
    13 mins
  • En redningskrans til landdistrikterne?
    Aug 22 2024

    Christiansborg skal træde et skridt tilbage. Sådan lød en del af oplægget fra minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) da han under et pressemøde fremlagde regeringens landdistriktsudspil.

    Blandt regeringens forslag er bl.a. initativer til den kollektive transport, 200 mio. kr. i tilskud til de kommuner der bidrager mest til den grønne udvikling på land og et opgør med elementer i planloven.

    Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard (V) fortæller i dette afsnit, hvad regeringens udspil kan få af betydning for kommunerne. Men han kommer samtidig med en klar udmelding:

    - Om det her er med til at bringe Danmark i geografisk balance, er måske at tillægge landdistriktsudspillet for stor betydning.

    Medvirkende: Steffen Damsgaard (V), formand for Landdistrikternes Fællesråd

    Show More Show Less
    13 mins
  • Jobcentre nedlægges og kommunerne sættes fri
    Jun 27 2024

    “En centralt detailstyret beskæftigelsesindsats med en myriade af proceskrav”

    Sådan lød diagnosen, da Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats præsenterede sine anbefalinger på et pressemøde i mandags.

    Ambitionen for ekspertgruppen har været klar: Et nyt system skal fortsat medvirke til høj beskæftigelse, der skal være færre regler og krav og flere borgere skal opleve en meningsfuld indsats – alt sammen samtidig med, at det har været et krav, at man sparer 3 mia. kr.

    Det vil man blandt andet opnå ved at slanke systemet og sætte kommunerne fri til at indrette indsatsen på bedst mulig måde.

    Men det er ikke alle, der mener, at det er en god idé.

    Vært: Emil Staulund Larsen

    Medvirkende: Jens-Kristian Lütken (V), Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, og Maj Thorsen, privat socialrådgiver og debattør

    Show More Show Less
    16 mins
  • Bliver kommunerne fredet i debatten om sundhedsreformen?
    Jun 20 2024

    Regionerne har længe været til debat, og det er de stadig efter sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger. Sisse Marie Welling (SF), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, har kaldt to af modellerne “en kommunalreform ad bagveje”.

    Alligevel er politikere tilbageholdende ved at røre for meget ved kommunernes ansvarsområder. Men hos Danske Regioner er det tydeligt, hvad der kommer i første række.

    - Det handler om at gøre det bedst for borgerne. Det skal aldrig nogensinde være for en bestemt organisations interesser, der skal afgøre, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen, siger Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner i denne uges afsnit af Kort Fortalt.

    Alle tre modeller, som kommissionen har fremlagt, indeholder et regionalt niveau. Det er da også en grund til, ifølge Mickael Bech, professor i statskundskab på SDU.

    - Det illustrerer, at vi stadig har behov for koordinationen og organiseringen på regionalt niveau både i forhold til kommunerne, men også samlet set inden for det geografisk område, siger han.

    Show More Show Less
    17 mins
  • Bekymrede borgmestre efter EP24
    Jun 13 2024

    Ved søndagens valg til Europa Parlamentet fik Socialdemokratiet en gedigen vælgerlussing og kunne fra sidelinjen se SF overhale dem indenom som landets største parti.

    Valgresultatet har skabt nervøsitet hos flere fremtrædende socialdemokratiske borgmestre forud for næste års kommunalvalg.

    - Jeg synes, det er et ret klart signal fra vælgerne, siger Birgit S. Hansen i denne uges afsnit af Kort Fortalt.

    Også i Venstre er der bekymring for det kommende kommunalvalg. Ved EP-valget overraskede Venstre positivt, men det var på bagkant af en række katastrofale meningsmålinger.

    Nu kommer den næste test til at stå ved KV25, hvor partiet kommer til at blive udfordret af Danmarksdemokraterne, forudser Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern.

    - Det er helt sikkert noget, vi bliver nødt til at forholde os til og få kampen tilbage på vores egen banehalvdel, siger han.

    Show More Show Less
    16 mins