• Bred kreds af fonde støtter forskernes egen formidling på Videnskab.dk

  • Nov 7 2024
  • Length: 4 mins
  • Podcast

Bred kreds af fonde støtter forskernes egen formidling på Videnskab.dk

  • Summary

  • Udvikling af formidlingskurser, formater og kanaler til at formidle på engelsk til et internationalt publikum. Det er fokusområderne i et omfattende projekt, som vil blive sat i søen i 2025 og køre flere år frem.
    Projektet gælder Forskerne Formidler, hvor Videnskab.dk hjælper forskerne med selv at formidle deres viden og giver dem en platform, hvorfra de kan komme i dialog med den brede offentlighed.
    Takket være støtte fra Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, LEO Fondet og Augustinus Fonden kan Videnskab.dk fastholde og videreudvikle denne vigtige indsats. I alt bidrager de fire fonde med 15 mio. kr. til et flerårigt projekt.
    "Vi er umådeligt taknemmelige for den store og brede støtte og ydmyge over for opgaven med at videreudvikle Forskerne Formidler. Samtidig er vi stolte af indsatsen, som vi satte i søen tilbage i 2016 med støtte fra Lundbeckfonden. Den er blevet en succes og en bærende søjle i vores aktiviteter, og den har demonstreret en impact og samfundsværdi, som gør, at den er fundet værdig til bred og fortsat støtte," siger chefredaktør for Videnskab.dk, Vibeke Hjortlund.
    Siden 2016 har Videnskab.dk faciliteret og bragt over 1.500 artikler fra danske forskere. De er læst mere end fem millioner gange og har bragt viden fra forskerne ud til den brede befolkning - både gennem vores egen kanal og andre medier.
    At fondene har valgt at støtte Forskerne Formidler begrunder de således:
    "Lundbeckfonden støtter med glæde Forskerne Formidler, som et talerør for forskerne, så deres viden kan nå bredt ud og skabe værdi for både samfundet herhjemme og internationalt," siger Anette Høye, Senior Scientific Programme Manager i Lundbeckfonden.
    Lundbeckfonden har støttet indsatsen for forskernes egen formidling på Videnskab.dk siden 2016. Nu har tre fonde tilsluttet sig med støtte til et fælles projekt:
    "I Novo Nordisk Fonden er vi stolte af at være med til at støtte Videnskab.dk's initiativ Forskerne Formidler. Her er det forskernes egne stemmer, der sættes i spil og gør videnskaben relevant og tilgængelig for os alle. Vi tror på, at det styrker viden og modstandskraft mod misinformation i samfundet," siger Berith Bjørnholm, Senior Vice President, PhD fra Novo Nordisk Fonden.
    "I Augustinus Fonden støtter vi humanistisk forskning og formidling, så vi ser det som en væsentlig national opgave at bakke op om tilgængeliggørelse af den frie forskning til alle," udtaler Christian Edelvold Berg, seniorrådgiver på videns- og forskningsområdet i Augustinus Fonden.
    "Formidling af videnskab i et sprog, som alle forstår, udbreder forskning og beriger samfundet. Det mener vi i LEO Fondet er en styrke - og derfor er vi meget glade for at støtte Forskerne Formidler," siger Anne-Marie Engel, Chief Scientific Officer i LEO Fondet.
    I en forskningsbaseret evaluering af Videnskab.dk, foretaget af Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet, hedder det, at Videnskab.dk med Forskerne Formidler spiller en unik og vigtig rolle som brobygger mellem videnskab og samfund, som ikke umiddelbart udfyldes af andre medieudbydere. Formatet gør indholdet tilgængeligt for en bred læserskare og tillader samtidig inddragelse af vigtige forskningsmæssige nuancer og forbehold.
    Evalueringen konkluderer også, at der hos forskerne er begejstring for Forskerne Formidler på Videnskab.dk - den grundige tilgang til stoffet og måden, deres viden bliver formidlet på, i et lettilgængeligt og bredt formidlet medie.
    Over 1.000 forskere engagerede sig i arbejdet med fundraising til Forskerne Formidler ved at give udtryk for deres støtte hertil. Fra Videnskab.dk skal der også lyde en stor tak til dem - og alle de flittige forskere, som har engageret sig i formidling sammen med os gennem årene.
    Bevillingerne fra de fire fonde dækker omkring 75 procent af de eksternt finansierede omkostninger ved det flerårige udviklingsprojekt, Videnskab.dk søger støtte til. Der arbejdes aktivt på at finde fuld finansiering.
    Show More Show Less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2

What listeners say about Bred kreds af fonde støtter forskernes egen formidling på Videnskab.dk

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.