• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Show More Show Less
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show More Show Less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodes
  • Trump vil være "diktator" for en dag: Men hvad vil han gøre?

    Trump vil være "diktator" for en dag: Men hvad vil han gøre?
    Nov 7 2024
    Det er umuligt at forudsige, hvad Donald Trump vil gøre i sin anden embedsperiode.
    Det bliver bestemt ikke mindre udfordrende af, at Donald Trump i langt højere grad har prioriteret at blive genvalgt end at diskutere en detaljeret politisk dagsorden.
    På mange måder gjorde Kamala Harris brug af den samme strategi med en uklar, flertydig politisk dagsorden, dog med mindre succes.
    Trump vender ikke blot tilbage til Det Hvide Hus efter en tidligere embedsperiode på fire år, men også efter fire år væk fra præsidentposten.
    De mange år i offentlighedens søgelys fortæller os måske ikke præcis, hvad han vil gøre, men de giver os et vink om hans prioriteter.
    Mange peger på, at Trumps politiske dagsorden mangler både konsekvens og sammenhængskraft.
    På den ene side udpegede Trump i sin første embedsperiode som præsident tre konservative højesteretsdommere, der var med til at omstøde den føderale ret til abort, Roe v. Wade.
    På den anden side undgik han at tale om abort på kampagnesporet, mens han frarådede andre republikanere at indføre en strengere og mere konservativ abortlovgivning.
    På den ene side har mange af hans toprådgivere fra hans første embedsperiode være med til at skrive det stærkt konservative og kontroversielle Project 2025-manifest.
    På den anden side har han taget afstand fra både manifestet og dem, der skrev det. Han påstår desuden, at han aldrig selv har læst dokumentet.
    På den ene side hævder Elon Musk - én af Trumps største støtter og økonomiske bagmænd - at han kan skære ned på størrelsen af regeringen og det amerikanske embedsværk, offentlige udgifter og endda en række myndigheder.
    På den anden side har de fleste økonomer sagt, at Trump-kampagnens økonomiske dagsorden vil øge statsgælden markant mere end Kamala Harris' foreslåede politik.
    Men når det er sagt, er der ét bestemt område, hvor Trump aldrig har vaklet: handel.
    Trump har i mange år fastholdt en protektionistisk tilgang, og vi skal ikke forvente nogen slinger i valsen på dette punkt.
    Det er dog stadig uklart, i hvor høj grad hans republikanske kolleger i landdistrikterne vil støtte op om en protektionistisk politik.
    Den mest kendte - og nok også mest berygtede - af Trumps 'valgløfter' før sin tilbagevenden til Det Hvide Hus, er hans udtalelse: "Jeg bliver ikke diktator - kun på dag ét".
    Biden- og Harris-kampagnen brugte ofte citatet i taler som en advarsel mod Trump. Det er måske mindre klart, hvad han præcist vil gøre.
    Han lovede i første omgang at bruge sin magt som præsident til at lukke USA's sydlige grænse til Mexico og udvide boringen efter fossile brændstoffer.
    På kampagnesporet uddybede han sine prioriteter for sin første dag som genvalgt præsident til også at omfatte:
    Han vil fyre særanklager Jack Smith, der har sigtet Trump i to føderale retssager.
    Han vil benåde nogle af kongresstormerne, der blev fængslet efter urolighederne 6. januar 2021.
    Han vil begynde massedeportationer af de anslåede 11 millioner mennesker, der bor i USA uden lovligt opholdsgrundlag.
    Han vil tilbagerulle præsident Joe Bidens lovpakke, der skal tackle klimaforandringerne, som Trump har kaldt 'et grønt svindelnummer'.
    Og som en overraskelse for immigrationsaktivister lovede Trump også, at han 'automatisk' vil give ikke-amerikanske borgere i landet permanent opholdstilladelse, hvis de dimitterer fra college.
    Det gamle ordsprog om, at 'det personlige er politisk' gælder for både de republikanske og demokratiske forvaltninger.
    Da Biden udnævnte Kurt Campbell til at lede Det Hvide Hus' 'Indo-Pacific'-strategi (eller Indo-Stillehavet-strategi, red.) i Det Nationale Sikkerhedsråd, stod det klart, at en 'allierede og partnerskabslande'-tilgang ville definere Biden-administrationens politik i Asien.
    Da Trump udnævnte Mike Pence som sin vicepræsidentkandidat i 2016, stod det klart for traditionelle republikanere, at Trump ønskede en 'republikansk insider' på en indflydelsesrig post i administrationen.
    Trump har gjort det klart, at verden rigeste mand, Elon Musk, og vaccinemodstande...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Fossil afslører: Kæmpe kødædende 'terrorfugl' var endnu større end troet

    Fossil afslører: Kæmpe kødædende 'terrorfugl' var endnu større end troet
    Nov 7 2024
    Et fossil af fuglefamilien Phorusrhacidae, der også går under det charmerende navn 'terrorfugl', bidrager med ny viden om dyrelivet i det nordlige Sydamerika for 12 millioner år siden.
    Det skriver Johns Hopkins University i en pressemeddelelse som følge af, at et studie om kæmpefuglen netop er udgivet i tidsskriftet Papers in Palaeontology.
    "Terrorfuglen levede på jorden, havde lemmer, der var skabt til at løbe, og spiste mest af alt andre dyr," udtaler Siobhan Brighid Cooke - professor i funktionel anatomi og evolution på selvsamme universitet - i pressemeddelelsen.
    Fossilet fra terrorfuglen, en knogle fra fuglens ben, blev fundet for 20 år siden på den nordlige spids af Sydamerika i Tatacoa-ørkenen i Colombia, og fossilet menes at være det hidtil nordligste bevis på fuglens færden i Sydamerika.
    Hvorfor fundet kan bidrage til ny viden om dyrelivet i det nordlige Sydamerika, kommer vi til senere.
    Størrelsen på knoglen indikerer også, at kæmpefuglen kunne blive større end hidtil antaget, da fossilet er 5-20 procent større end de andre kendte Phorusrhacidae-fugle.
    Tidligere har man troet, at højden på terrorfuglen varierede fra 91 centimeter til 274 centimeter.
    Noget kunne tyde på, at netop denne terrorfugls død blev forårsaget af et krybdyr - nærmere bestemt en uddød kaiman af gruppen Purussaurus, der kunne blive op mod 9 meter lang - da der er fundet bidemærker fra krybdyret på fuglens ben.
    "Vi har mistanke om, at terrorfuglen ville være døde som følge af dens skader givet krybdyrets størrelse for 12 millioner år siden," siger evolutionsprofessoren i pressemeddlelesen.
    De fleste terrorfuglefossiler er blevet fundet i den sydlige del af Sydamerika, herunder Argentina og Uruguay. At et fossil fra terrorfuglen, der formentligt døde som følge af et krybdyr i det, som nu er en ørken i det nordlige Sydamerika, bidrager til ny forståelse af dyrelivet i området.
    Forskerne tror nemlig, at den golde ørken engang var fyldt med bugende floder. Og da man mener, at den store terrorfugl levede blandt primater, hovdyr, kæmpe dovendyr og glyptodonter, hjælper fossilet med bedre at forstå, hvilke dyr der levede i området.
    "Det var en anden slags økosystem, end vi ser i dag eller i andre dele af verden i perioden, før Syd- og Nordamerika blev forbundet," afslutter professoren.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Øl, skræk og aha: Her er 3 videoer, som dæmper splid mellem amerikanere

    Øl, skræk og aha: Her er 3 videoer, som dæmper splid mellem amerikanere
    Nov 7 2024
    Hvordan får man politiske fjender til at nærme sig hinanden og værdsætte demokratiet?
    I et nyt studie tester man 25 forskellige eksperimenter for at kunne besvare dét spørgsmål og samtidig vise mulige veje væk fra den politiske splittelse i USA.
    Eksperimenterne er foreslået af både forskere, organisationer og privatpersoner, nogle er tidligere blevet testet, andre er ikke. Men i det nye studie bliver alle forslagene for alvor sat på prøve, da i alt 32.059 amerikanere, republikanere som demokrater, har lagt krop og sind til:
    Meditationsøvelser, quizzer, chatbots, spørgeskemaer, videoer.
    Resultaterne af studiet afslører de mest effektive indgreb (hint: videoer), og de er for nylig blevet udgivet i det anerkendte tidsskrift Science.
    Her er tre af de indgreb, som viser størst potentiale for at kunne dæmpe fjendtlighed mellem vælgerne:
    Studiet fra Science måler på et parameter, man kalder for 'partipolitisk fjendtlighed'.
    Begrebet dækker over den negative holdning, man kan have til andre vælgergrupper; at de ikke bare er nogle, man er uenige med, men måske nogle, man betragter som sine fjender.
    I USA erklærer 40 procent af borgerne sig for eksempel klar til at betegne andre vælgere som 'onde'. Kan man ændre på det?
    I eksperimenterne med polarisering udfylder deltagerne spørgeskemaer, og hvis de betegner sig selv som demokrater, skal de for eksempel svare på, hvilke følelser republikanere vækker i dem:
    "Meget kold eller dårlig følelse… Ingen følelse… Meget varm eller dejlig følelse."
    Og særligt et eksperiment, hvor deltagerne skal se en bestemt video, har en stærk effekt på deres følelser over for modparten:
    En ølreklame.
    I videoen ser man, hvordan folk, der i udgangspunktet er dybt uenige, vælger at nærme sig hinanden - over en øl, selvfølgelig - og når forsøgsdeltagerne ser det møde, har det umiddelbart en positiv effekt på dem.
    Troels Bøggild, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, forsker selv i politisk polarisering og kalder resultaterne "troværdige".
    Men han fremhæver det samtidig som "et positivt tegn", at forskerne spørger deltagerne til deres holdninger to gange: først lige efter, og igen 14 dage efter de har set videoen.
    For på den måde opdager man nemlig, at den positive effekt faktisk forsvinder med tiden.
    "Deltagernes første reaktion kan være udtryk for det, man kalder for 'efterspørgselseffekten'," forklarer Troels Bøggild: "At de i første omgang svarer positivt for at leve op til det, som de tror, at forskerne efterspørger - ikke det, de i virkeligheden mener."
    Så selv om Heineken-reklamen har studiets største målte effekt mod fjendtlighed, så er virkningen ikke vedvarende.
    Det er den til gengæld med andre typer videoer i studiet.
    Forskerne måler også på deltagernes 'støtte til en udemokratisk praksis'. Altså, hvorvidt vælgerne for eksempel vil bakke op om politikere, som bryder med demokratiske principper for valg og offentlig debat.
    Troels Bøggild fremhæver, at der ikke er særligt mange eksperimenter eller litteratur på området.
    "Og derfor er det interessant, at studiet finder frem til positive effekter på lige netop antidemokratiske holdninger," siger han.
    Særligt én video viser sig at påvirke forsøgsdeltagernes svar om deres forhold til demokratiet:
    En slags skræmmekampagnevideo.
    Her ser man, hvordan det er gået i lande som Venezuela og Zimbabwe, efter antidemokratiske ledere er kommet til magten.
    Effekten af videoen herover er mindre end ølreklamens påvirkning af deltagerne. Til gengæld er skræmmevideoens påvirkning vedvarende, endda på alle de parametre, som forskerne måler på.
    "Det viser, at der er potentiale for at forsøge at overbevise folk om, at de skal sætte pris på politikere og partier, som beskytter demokratiet," siger Troels Bøggild og tilføjer:
    "Men det kræver selvfølgelig, at man kan overføre resultaterne til virkeligheden."
    En af de videoer, som virker mest lovende i forhold til at kunne skabe forsoning i USA, handler om misforståelser.
    Her ser man interviews med både republi...
    Show More Show Less
    5 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.co.uk reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available