• Fossil afslører: Kæmpe kødædende 'terrorfugl' var endnu større end troet

  • Nov 7 2024
  • Length: 2 mins
  • Podcast

Fossil afslører: Kæmpe kødædende 'terrorfugl' var endnu større end troet

  • Summary

  • Et fossil af fuglefamilien Phorusrhacidae, der også går under det charmerende navn 'terrorfugl', bidrager med ny viden om dyrelivet i det nordlige Sydamerika for 12 millioner år siden.
    Det skriver Johns Hopkins University i en pressemeddelelse som følge af, at et studie om kæmpefuglen netop er udgivet i tidsskriftet Papers in Palaeontology.
    "Terrorfuglen levede på jorden, havde lemmer, der var skabt til at løbe, og spiste mest af alt andre dyr," udtaler Siobhan Brighid Cooke - professor i funktionel anatomi og evolution på selvsamme universitet - i pressemeddelelsen.
    Fossilet fra terrorfuglen, en knogle fra fuglens ben, blev fundet for 20 år siden på den nordlige spids af Sydamerika i Tatacoa-ørkenen i Colombia, og fossilet menes at være det hidtil nordligste bevis på fuglens færden i Sydamerika.
    Hvorfor fundet kan bidrage til ny viden om dyrelivet i det nordlige Sydamerika, kommer vi til senere.
    Størrelsen på knoglen indikerer også, at kæmpefuglen kunne blive større end hidtil antaget, da fossilet er 5-20 procent større end de andre kendte Phorusrhacidae-fugle.
    Tidligere har man troet, at højden på terrorfuglen varierede fra 91 centimeter til 274 centimeter.
    Noget kunne tyde på, at netop denne terrorfugls død blev forårsaget af et krybdyr - nærmere bestemt en uddød kaiman af gruppen Purussaurus, der kunne blive op mod 9 meter lang - da der er fundet bidemærker fra krybdyret på fuglens ben.
    "Vi har mistanke om, at terrorfuglen ville være døde som følge af dens skader givet krybdyrets størrelse for 12 millioner år siden," siger evolutionsprofessoren i pressemeddlelesen.
    De fleste terrorfuglefossiler er blevet fundet i den sydlige del af Sydamerika, herunder Argentina og Uruguay. At et fossil fra terrorfuglen, der formentligt døde som følge af et krybdyr i det, som nu er en ørken i det nordlige Sydamerika, bidrager til ny forståelse af dyrelivet i området.
    Forskerne tror nemlig, at den golde ørken engang var fyldt med bugende floder. Og da man mener, at den store terrorfugl levede blandt primater, hovdyr, kæmpe dovendyr og glyptodonter, hjælper fossilet med bedre at forstå, hvilke dyr der levede i området.
    "Det var en anden slags økosystem, end vi ser i dag eller i andre dele af verden i perioden, før Syd- og Nordamerika blev forbundet," afslutter professoren.
    Show More Show Less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2

What listeners say about Fossil afslører: Kæmpe kødædende 'terrorfugl' var endnu større end troet

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.