• EU's klimatjeneste: 2024 bliver det varmeste år nogensinde med temperaturstigning på 1,5 grader

  • Nov 7 2024
  • Length: 2 mins
  • Podcast

EU's klimatjeneste: 2024 bliver det varmeste år nogensinde med temperaturstigning på 1,5 grader

  • Summary

  • Skønt året endnu ikke er omme, melder EU's klimatjeneste Copernicus allerede nu, at år 2024 med meget stor sikkerhed bliver det varmeste år nogensinde med en global temperaturstigning på 1,5 grader sammenlignet med temperaturen før industrialiseringen.
    Det fremgår af en pressemeddelelse fra Copernicus, der måler temperaturændringer i havet, havisen og i luften på verdensplan.
    Af listen af rekorder, Copernicus har målt, fremgår det blandt andet, at oktober i 2024 var 1,65 grader celcius over det førindustrielle niveau.
    Oktober var også den 15. måned i en periode over 16 måneder, hvor den globale gennemsnitlige lufttemperatur var mere end 1,5 grader varmere end det førindustrielle niveau.
    Samtidig nåede den arktiske havis sin fjerdelaveste månedlige udbredelse for oktober måned med 19 procent under gennemsnittet.
    "Efter 10 måneder af 2024 er det nu stort set sikkert, at 2024 vil være det varmeste år nogensinde og det første år med mere end 1,5 grader over den førindustrielle periode," fortæller vicedirektør for Copernicus Climate Change Service, Samantha Burgess.
    "Dette markerer en ny milepæl i globale temperaturrekorder og bør tjene som en katalysator for at hæve ambitionerne for den kommende klimakonference, COP29."
    COP29 afholdes 11.-22. november i Azerbaijans hovedstad Baku.
    Show More Show Less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2

What listeners say about EU's klimatjeneste: 2024 bliver det varmeste år nogensinde med temperaturstigning på 1,5 grader

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.