Hvis penge ikke var et problem. Ville du så vælge at flyve med et fyldt rutefly på din ferie, eller ville du hoppe over i dit eget privatfly?
Privatflyet er ens helt egen lille lejlighed på vinger, hvor man kan slå benene op og slappe af, mens piloten tager rattet og starter ferien for dig.
Til ruteflyet skal man møde op flere timer før flyafgangen. Man skal igennem et sikkerhedstjek og stå i en lang boardingkø. Og så er der sjældent meget luksus eller bare benplads på ruteflyets billige rækker.
Fristelsen er svær at modstå, tyder et nyt studie på publiceret i Communications Earth & Environment. Forskerne har fundet frem til, at forbruget af privatfly stiger, og at CO2-udledningerne fra privatfly er steget med 46 procent fra 2019 til 2023.
"Noget at stigningen skyldes nok COVID-19-pandemien, hvor mange velhavende mennesker skiftede til privatfly. Derudover har det også noget at gøre med velstandsforøgelsen i toppen af samfundet. Jeff Bezos formue voksede for eksempel med 50 milliarder dollars under pandemien (godt 345 milliarder danske kroner, red.), og mange ligesom ham profiterer af pandemien," siger Stefan Gössling, der er hovedforfatter til studiet, til Videnskab.dk.
Men ligegyldigt årsagen er det et svigt af deres samfundsansvar. Verden har ikke råd til, at superrige mennesker øger deres allerede tunge CO2-forbrug, mener Stefan Gössling, som er professor ved Linnaeus University School of Business and Economics i Sverige.
Hvis man har set DR's dokumentar om danske rigmænds brug af privatfly, hjælper det en del til at forstå metoden, forskerne har brugt i studiet. Det er nemlig den samme, som de bruger i dokumentaren.
På ethvert privatfly sidder en tracker, der sender informationer om, hvor flyet befinder sig. Med dem har forskerne kunnet følge over 25.000 privatfly, der sammenlagt har fløjet mere end 18 millioner gange på de fire år, studiet forløb over.
Derefter lagde de antallet af flyrejser for hvert år sammen med de formodede CO2-udledninger fra de specifikke fly og fandt frem til en 46 procent stigning på fire år.
Morten Winther, der er seniorrådgiver ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og oplyser FN om de årlige danske luftforureninger fra mobile enheder, er imponeret over deres metode og de datamængder, de jonglerer med.
"Det er virkelig kæmpe mængder data. Jeg regner selv på CO2-emissionerne fra flytrafikken fra danske lufthavne og bruger antallet af flyvninger og deler dem op efter flytyper," siger Morten Winther og fortsætter:
"Hvis man ville, kunne man godt gå ned i den data, som jeg får og se på, hvilke flyvninger fra danske lufthavne der er med privatfly. Derudfra kunne man så regne sig frem til et resultat. Men deres måde at beregne CO2-emissionerne på er rigtig god, fordi de kan beregne CO2-emissionerne fra privatfly på verdensplan", forklarer han.
Sammenlignet med resten af flyindustrien finder forskerne bag det nye studie, at de private fly står for 1,8 procent af de samlede CO2-udledninger fra fly.
Det lyder ikke af meget. Men det er en ret betydelig mængde CO2 for en så lille gruppe mennesker og derfor et vigtigt fokus, mener Stefan Gössling.
"Hvis vi virkelig vil skære i vores forbrug, skal vi starte i toppen. Det her er kun ét eksempel på en lille del af vores forbrug, som vokser voldsomt," siger Stefan Gössling.
Ifølge ham er det ofte disse velhavende mennesker, der er med til at definere, hvordan det gode liv ser ud. Hvis det liv forbindes med privatfly, er det dårligt nyt for kampen for et stabilt klima.
Derudover giver det en følelse af magtesløshed at høre om superriges store forbrug af for eksempel private flyrejser, når man overvejer at skære i sit eget forbrug, forklarer han.
"Vi skal starte med de her mennesker og reducere deres forbrug. Derefter vil man bedre kunne se, at det giver mening at reducere sit eget forbrug," siger han.
Lars Kjerulf Petersen, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, har læst studiet og forstår godt, at de rette...
